Business Development Manager
Brænder du for internationalt salg og forretningsudvikling? Har du en teknisk og akademisk baggrund, og motiveres du af at omsætte komplekse løsninger til kundeværdi?
En nøglerolle i virksomheden
Som Business Development Manager, med reference til den kommercielle direktør, får du ansvar for at udvikle og fastholde salget fra vores danske fabrik til en række europæiske kunder. Du bliver kundens sparringspartner og interne projektdriver - fra behovsafdækning over prøveforløb til stabil skalering i produktionen. Du arbejder tæt med R&D, produktion, kvalitet og supply chain og får stor indflydelse på produkter, processer og eget job.
For den rette kandidat er dette en unik mulighed for at blive en nøglemedarbejder i en robust og kompetent produktionsvirksomhed, der har et langsigtet fokus på kvalitet og bæredygtighed.
Hovedopgaver:
Opbygge og udvikle stærke kunderelationer, være kundens foretrukne leverandør, der skaber tillid og langvarige samarbejder.
Identificere og realisere synergier mellem kundernes behov og vores produktions- og teknologiplatform.
Deltage i tekniske drøftelser, workshops og præsentationer hos kunder.
Bidrage til udvikling af nye produkter og services i tæt samarbejde med R&D og produktion.
Om dig:
Du har en længere videregående uddannelse, fx maskin/produktion, teknologi, proces, materialer.
Du har erfaring med teknisk salg, business development eller salgsengineering i en B2B-kontekst.
Du er analytisk, talstærk og vant til at arbejde med priskalkulationer og driftsøkonomi.
Du har stærk forretningsforståelse og trives med at kombinere teknisk indsigt med kommercielle mål.
Du er ambitiøs, selvstændig og har gode kommunikations- og forhandlingsevner.
Det vigtigste er, at du deler vores værdier om kvalitet, samarbejde og langsigtede relationer – baseret på ydmyghed, åbenhed og troværdighed.
En fantastisk arbejdsplads
Vi tilbyder:
En central rolle i en international virksomhed som er markedsledende indenfor sit felt.
Stor frihed under ansvar og mulighed for løbende at udvide dit ansvarsområde til at omfatte større og mere strategisk vigtige kunder på tværs af Europa.
Attraktive personalegoder: sundhedsforsikring, kantineordning, træningsfaciliteter, massage/zoneterapi, sociale arrangementer og diverse sponsorbilletter til sport og kultur.
Du vil blive en del af en virksomhed, hvor passion for sit arbejde og faglig stolthed kendetegner vores engagerede og dygtige kolleger. Værdier som ansvarsfølelse, troværdighed og kvalitet er styrende for vores måde at agere på. Omgangstonen er uformel, og du vil opleve stor frihed under ansvar i en organisation, hvor vi udnytter hinandens kompetencer og både giver plads til og forventer involvering og initiativ.
Til dagligt vil du få plads i et åbent kontormiljø på vores kontor i Aalborg. Der vil være ca. 25 rejsedage årligt.
Om Fibertex Personal Care A/S
Siden 1996 har vi produceret nonwovens til hygiejne‑ og medicinalindustrien. Med ca. 200 ansatte i Aalborg og ca. 700 globalt er vi kendt for kvalitet, innovation og bæredygtighed. Vi samarbejder tæt på tværs af koncernen og bringer teknologi og kundebehov sammen for at skabe løsninger, der gør en forskel.
Søg stillingen
Søg stillingen via ansøg-knappen herunder, som vil give dig adgang til vores rekrutteringsplatform.
Deadline for ansøgning er d. 31. januar 2026.
Samtaler forventes at afholdes i februar.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Kim Høgild Nørgaard, Commercial Director, på tlf. 2266 6787 på hverdage i tidsrummet 8.00-16.00.
- Afdeling
- Sales & Shipping
- Lokationer
- Aalborg